Skolevægring

Book en tid

Via knappen herunder har du mulighed for at booke mig til enten en uforpligtende og gratis telefonsamtale eller til mine behandlingsydelser hvis vi allerede har talt sammen, eller du allerede er sikker i din sag. Skriv meget gerne en note om din specifikke problemstilling i formularen. Ønsker du at købe et klippekort svarende til 4 gange for almindelig hypnoseterapi, er det muligt via denne link ((jeg giver gerne et skøn på om dette er nødvendigt under mine telefonkonsultationer).

 

Brug for at kontakte mig?

Vælg enten muligheden for at skrive mig en sikker (krypteret) mail ved at trykke på knappen herunder, book mig til en uforpligtende samtale via knappen “Book en tid” eller ring til mig på: +45 3065 4863.

Når skolen bliver for meget

Skolevægring, skoleangst og mistrivsel hos børn og unge er blevet langt mere udbredt de senere år, og stigningen er blevet voldsom på ret kort tid. Mange forældre oplever et barn, som tidligere trivedes, men som gradvist begynder at få mere og mere fravær, flere konflikter, nedsmeltninger, angst eller modstand mod skole.

Nogle børn får ondt i maven om morgenen. Andre bryder sammen grædende. Nogle bliver vrede og eksplosive. Andre lukker sig inde, mister energi eller virker udmattede efter skole.

For mange familier bliver hverdagen præget af stress, konflikter og magtesløshed. Jeg har desværre også selv oplevet det, som forælder.

Skolevægring handler sjældent om dovenskab

Skolevægring skyldes meget sjældent, at et barn er dovent eller “bare ikke gider skole”.

Tværtimod oplever jeg ofte børn og unge, som:

  • er intelligente og reflekterede
  • har høj ansvarlighed og retfærdighedssans
  • kontrollerede og forsøger at gøre det rigtige
  • bliver overstimulerede i urolige miljøer
  • bruger enorme mængder energi på at holde sig sammen i skolen

Når barnet kommer hjem, er nervesystemet ofte overbelastet. Det er derfor mange forældre oplever:

  • nedsmeltninger
  • vrede
  • gråd
  • udmattelse
  • konflikter over små ting
  • behov for at trække sig

Barnet har ganske enkelt brugt alle sine ressourcer på at klare dagen. I skolen ser de ofte ingenting, for der sidder barnet ofte og bruger energi på at holde sig samlet.

Der kan være mange årsager til skolevægring

Skolevægring og skoleangst kan have mange forskellige årsager, og ofte er der flere ting på spil samtidig.

Det kan blandt andet handle om:

  • uro og støj i klassen
  • social usikkerhed
  • præstationspres
  • angst
  • perfektionisme
  • mobning eller konflikter
  • overstimulering
  • følelsesmæssig belastning
  • høje krav til sig selv
  • manglende mulighed for pauser og regulering

Jeg oplever også, at skolevægring ofte rammer såkaldte neurodivergente børn og unge, herunder børn med:

  • ADHD
  • ADD
  • autisme
  • PDA-profiler
  • høj sensitivitet
  • sensoriske udfordringer

Mange af disse børn forsøger at tilpasse sig omgivelserne og holde sig kontrollerede i skolen. Det kræver enorme mængder energi.

 

Skolevægring

Min tilgang til behandling af skolevægring

Først og fremmest: Jeg arbejder ikke ud fra idéen om, at barnet er “forkert” eller er sin diagnose (hvis barnet har en sådan).

Mit fokus er i stedet at forstå:

  • hvad der presser barnets nervesystem
  • hvad der overstimulerer barnet
  • hvilke strategier barnet mangler
  • hvordan barnet kan lære at regulere sig selv bedre

Da jeg næppe kan ændre miljøet i skolen, arbejder jeg med at styrke barnets eller den unges evne til at håndtere belastningerne på en mere hensigtsmæssig måde.

Det kan blandt andet indebære:

  • hypnose
  • samtaleterapi
  • NLP
  • vejrtrækningsteknikker
  • reguleringsstrategier
  • mentale strategier
  • visualisering
  • arbejde med angst og alarmberedskab
  • styrkelse af følelsen af tryghed og kontrol

Jeg hjælper også barnet eller den unge med at blive bedre til at opdage sine egne signaler i opløbet, før belastningen bliver så stor, at det ender i en nedsmeltning eller total lukning / depression.

Et trygt rum uden fordømmelse

Mange børn og unge med skoleangst eller skolevægring føler sig forkerte, misforståede eller pressede.

Hos mig møder barnet et trygt rum, hvor der er plads til:

  • uro
  • bevægelse
  • følelser
  • pauser
  • sensitivitet
  • tanker og bekymringer

Mit mål er ikke at presse barnet hårdere, men at hjælpe nervesystemet til mere ro, fleksibilitet og robusthed.

Hjælp til skolevægring i Nordjylland

Jeg tilbyder behandling og hjælp til børn og unge med:

  • skolevægring
  • skoleangst
  • mistrivsel
  • angst
  • overstimulering
  • ADHD
  • autisme
  • stress
  • følelsesmæssige nedsmeltninger

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en uforpligtende samtale om dit barn eller din teenager. Jeg har efterhånden haft flere tilfælde tæt inde på livet, og har opnået en god succesrate. Afgørende for mig er dog, at barnet er gammelt eller modent nok til at komme i terapi.