Angstbehandling med hypnoseterapi

At føle angst er en almindelig og helt naturlig forsvars- og overlevelsesmekanisme. Det er krybdyrhjernen der skaber følelsen for at beskytte dig mod fare. 

Angsten er en mekanisme der i mange tilfælde har tjent os godt. Desværre resulterer det også ind imellem i en del falske alarmer.

Angsten er ikke i alle tilfælde konkret. Fobier derimod, er rettet mod angst for noget meget specifikt som f.eks. edderkopper eller slanger (se siden “Fobier”).

Et traume betyder “sår” eller “skade”. Et psykisk traume er hukommelsen om en unormal begivenhed omfattende reaktioner og symptomer der er angstrelateret.

Rigtig mange mennesker lider under angstsymptomer, mange endog i en svær og invaliderende grad, og i “heldigste fald” måske “kun” oplever livsmæssige begrænsninger (at angsten styrer ens liv).

Amygdala er et lille center i hjernen, der virker som en slags alarmklokke. Når et angstanfald melder sig er man ikke i tvivl. Der fokuseres på truslen, og tænke- såvel som taleevnen kan blive lukket ned. Det handler om, at kroppen, overfor en potentiel trussel, reagerer med automatiske og instinktive reaktioner. Reaktioner som flugt, kamp eller at spille død (“frys”). Samtidig mærker du angstsymptomer ved, at kroppen sørger for at optimere sig selv. Altså optimere sig selv i forhold til den reaktion man vælger (flugt, kamp, frys). 

Er der tale om flugt eller kamp sendes der stresshormoner ud i kroppen. Hjertet banker hurtigere og vejrtrækningen øges. Alt sammen for at pumpe mere blod ud i musklerne samtidig med frigivelse af adrenalin. Dit nervesystem lukker ned, så du føler ikke smerte på samme måde i situationen (du kan til gengæld mærke smerte bagefter). Rent fysiologisk går signalerne fra den store vagusnerve i kraniet ned gennem kroppen, og som er forbundet med hjerte, lunger og mave. 

Ved frys reaktionen trækker man derimod vejret tungere og hjertet banker langsommere. Du kan have svært ved at bevæge din krop, idet alle muskler kan føles enten slappe eller låste. Dit ansigt er ofte uden udtryk og næsten slapt. Du kan føle uro eller få ondt i maven og måske endda opleve opkastningsfornemmelser Men symptomerne kan tage mange forskellige former. Angsten lukker også ned for vores kritiske sans (frontallapperne i hjernen), så vi derved ikke har mulighed for at tænke og handle rationelt, hvilke ofte er fortrydeligt. 

Kroppen vil lagre oplevelsen i hukommelsen. Dette omfatter sanseindtrykkene af det der gav dig angsten og din kropslige reaktion. Det gør den for at optimere dig til næste gang du møder faren. Det er dog ikke i alle tilfælde så optimalt, og kan være årsag til fobier (se siden “fobier”).

Men i mange tilfælde er folk slet ikke klar over, hvad der har skabt angsten. Alt hvad de ved er, at de har den. Det kan give “panikangst” – pludselig opstået angst, som endda kan lede til besvimmelse (endnu en form for “flugt”). 

Mennesker har – i modsætning til dyr – evnen til at tænke og at være bevidst. Det kan næsten føles som at vi oplever noget i virkeligheden, blot vi tænker på det. Derfor kan selve tanken om truslen også udløse angsten. F.eks. kan du måske blive nervøs op til det tidspunkt hvor du skal holde en tale. Vi kan kalde det for “angsten for angsten”.

Det er dog vigtigt at forstå, at angst er en naturlig og meningsfuld reaktion, og at den tjener os godt i de situationer hvor der vitterligt ER tale om en konkret fare. Så der behøver ikke at være noget galt med dig, fordi du føler angst for, som vi lige har gennemgået, er der flere steder hvor det kan være gået galt.

Langvarig angst udgør også en belastning af dit immunforsvar, og du kan nemt blive et offer for andre sygdomme. Det svarer lidt til, at du kører i første gear hele tiden i din bil. Det går også ud over mekanikken. 

Hvilke former for angst findes der? Her er nogle udvalgte og almindelige former. 

• Præstationsangst eller eksamensangst (angstmæssige situationer omkring det at være til eksamen, angst for at præsentere, foredrag eller andet, både blandt børn og voksne).
• Angst for at blive forladt
• Angst for at kaste op
• Socialangst (angst for sociale situationer / for at være sammen med andre mennesker).
• Panikangst (“uforklarlige” anfald af panik og meget svære angstmæssige reaktioner).
• Dødsangst (angsten for at dø, hvilket kan komme i andre forklædninger, så som at føle angst for at man ikke kan få vejret).
• Generaliseret angst (en mere eller mindre konstant følelse af ængstelse eller uro).
• Fritflydende angst (angst som du ikke lige kan hæfte på noget konkret).
• Angsten for angsten (forventningsangst hvor selve tanken om angsten kan udløse angsten).

Som et eksempel på en ny undergruppe kan også nævnes coronaangst (“covid-19 anxiety syndrome”) der har ramt rigtig mange mennesker. Symptomer på coronaangst kan være:

• Angsten for at pådrage sig sygdommen (dødsangst)
• Undgåelsesadfærd (så som at undgå sociale situationer)
• Konstant symptom (selv)undersøgelse
• Overdreven vask af hænder og brug af håndsprit
• Helbredsrelaterede bekymringer
• Regelmæssig trusselsmonitorering
• Stress

Helt generelt, er angst en frygttilstand der oftest medfører vedvarende bekymringstanker om bestemte situationer i fremtiden. Dette er noget der foregår i din bevidsthed, og som er hjernens strategi for at efterrationalisere og forklare den grundlæggende angstfølelse. Det er ofte din underbevidsthed som har lavet en kobling mellem en bestemt situation og din reaktion. Alt sammen for at sikre din overlevelse. Men desværre er disse koblinger ikke altid berettiget eller hensigtsmæssige, og så kræver det hjælp for at få ændret på tingene.

Hjernen kan således nemt misforstå hvor stor reaktionen på en fare skal være og hjernen kan også fejlagtigt undlade at registrere, at en trussel ER overstået. Derved tror hjernen stadig at tingene foregår lige nu. Det kan måske være opstået pga. at kroppen ikke har haft mulighed for at gå i kamp eller flugt tilstand, men i stedet er gået i “frys”. 

Det kan også ske ved at kroppen ikke har haft mulighed for helt at bearbejde oplevelsen. Derved bliver kroppen ved med at opleve kamp, flugt eller frys. Det kan stå på i årevis og resultere i tilsyneladende uforklarlige muskelspændinger og smerter. Det kan også gå ud over mave/tarm systemet og hukommelsen. Og disse områder påvirkes ved, at kroppen er i et stadigt alarmberedskab. Man ved måske heller ikke længere helt hvad der medfører denne påvirkning, og det kan resultere i den tilstand der også er kendt som PTSD.

Mange af de angsttilfælde som jeg har behandlet skyldes ofte omsorgssvigt, uheldige opdragelsemønstre i barndommen. Der er typisk tale om prægninger fra omsorgspersoner som forældre eller søskende. Eller belastende sociale situationer som mobning eller pludseligt opståede traumer. Og når vi får fat i årsagen kan vi sætte ind med en målrettet og effektiv behandling.

Her skal også nævnes begrebet “overbevisninger”: Hjernen kategoriserer og generaliserer konstant hvilket netop kan komme til udtrykke gennem dannelse af overbevisninger. Der er tale om en form for genvej. Denne bevirker at man ikke behøver at gennemgå den samme tankerække for at nå frem til en konklusion. En overbevisning kan f.eks. handle om at “man ikke kan ændre på tingene” eller “der er noget galt med mig”. 

Nogle mennesker mærker skyldfølelser eller skam. Der er også mennesker der danner overbevisninger om, at noget er andres skyld. Overbevisninger handler rent sprogligt om noget “der er over bevis”. Det bliver hurtigt til vores virkelighed, men de behøver ikke i alle tilfælde at være rigtige. Mange problemer opstår fordi vores overbevisninger bliver for fastlåste og uvirkelige.

Specifikt for coronaangst kan årsagen være den simple, at du er blevet udsat for en situation hvor der er dannet en form for kollektiv angst. Vi mennesker er på flere måder flokdyr, hvilket – igen – er en egenskab der har sin berettigelse. Men som også i visse tilfælde ikke altid er hensigtsmæssig.

Hypnose og samtaleterapi gennem er meget virkningsfuldt som angstbehandling og som hjælp mod angst. Det er det fordi det er den eneste terapiform som omfatter det underbevidste, hvor hele problemet befinder sig. 

Der, hvor der er tale om en ubevidst kobling (eller “programmering af sindet”) mellem noget konkret der udløser angsten og din angstreaktion, kan vi ændre dette ved “om-programmering”. Vi kan enten opløse angsten eller forankre den til noget mere hensigtsmæssigt (du vil formentlig stadig gerne bevare angsten for de situationer, hvor der er tale om en virkelig fare).

I andre tilfælde kan det være, at du slet ikke er bevidst om, hvad der forårsager angsten. Her kan vi så bruge hypnosen til at afdække (ubevidste) oplevelser i din fortid der måtte have forårsaget angsten.

Endeligt kan vi gøre oplevelsen “flad” dvs. vi løser ikke den bagvedliggende årsag, men gør oplevelsen af den så tilpas flad, at det er til at leve med. Hypnose kan bruges som behandling af angst på flere måder.

Ofte benyttes en kombination af flere teknikker og derudover lærer du også at trække vejret rigtigt (plus andre teknikker til angstopløsning), noget som alt for ofte gøres forkert, når angsten først har fat.

Du skal regne med, at du som udgangspunkt får brug for 4 sessioner, men der er findes afvigelser, både til den ene og den anden side.